Det store ædegilde

Otte kontanthjælpsmodtagere er på besøg i en elitær fransk kunstfilm. De går på opdagelse i en overflod af mad, sex og eksistentialisme. Hvorfor spiser de rige så meget? Hvad vil de med angorasweatre? Og hvorfor kan de ikke finde ud af at leve?

fix+foxy inviterer en gruppe kontanthjælpsmodtagere til at afprøve og kommentere overklasselivet, som det skildres af kultureliten selv.

I fix+foxy’s DET STORE ÆDEGILDE støder to sociale grupper sammen i teatersalen. Vores fordomme om hinanden bliver til et billede på det moderne liv med alle dets forhåbninger og meningsløshed.

Baseret på filmen La grande Bouffe af Marco Ferreri, Rafael Azcona og Francis Blanche med tilladelse af teaterforlaget Nordiska ApS – København.

DET STORE ÆDEGILDE spillede 21.11.2015 – 01.12.2015 i Dansehallerne i København.

“Når 8 mennesker på overførselsindkomst æder sig igennem ’Det store ædegilde’, er det vores eget overforbrug, som Fix & Foxy udstiller.” Politiken

“…der er jo et element af klassesamfunds-Zoo over den slags forestillinger, hvor vi velbjergede, socialt indignerede bedsteborgere kan pleje vores sympati med de fattige.” Weekendavisen

“Det Store Ædegilde” er en tankevækkende forestilling om overforbrug og fordomme.” Lokalavisen Frederiksberg

“I har sat et aftryk i mig – det håber jeg, at I får lov til at gøre hos rigtig mange andre!” Ungt Teaterblod

Medvirkende Kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister m.fl: Sebastian Behrndtz, Ann-Selena Cailloux, Eddie Emhof, Troels Laurell, Noga Bonibay, Kim Dalmose, Kasper Mechlenburg, Katrine Fokdal
Instruktører Tue Biering og Jeppe Kristensen
Scenograf Sille Dons Heltoft
Dramatiker Tue Biering og Jeppe Kristensen
Lyddesign Ditlev Brinth
Lysdesign Tobias Stål
Kostumedesign Anna-Maria Barse
Instruktørassistent Katinka Hurvig Møller
Afvikler Kristoffer Lundberg
Kok Birgitte Kampmann
Assisterende kok Christine Bille Nielsen
Forestillingsleder  Pernille Kabell
Producent fix+foxy
Arrangør fix+foxy

Backstage

På billederne ses:
Hele holdet bag forestillingen, taget i scenografien i Dansehallerne
+
Uddrag fra research: statistik om lavindkomstgrupper
+
PR: Samling af forskellige grafiske udtryk designet af Søren Meisner ifbm. forestillingen
+
Noter, research og tekstbidder fra arbejdet med forestillingen. Materialet er fra instruktørassistentens arkiv
+
De medvirkende, der sidder ved spisebordet under en af prøverne
+
Fra filmen “La Grande Bouffe”: Uddrag fra transskriberet filmmanuskript
+
Forestillingsleder og instruktørassistent i gang med at opsætte flyers til den åbne casting
+
Reklame for forestilling på en lokal bus i København