COME ON, BANGLADESH, JUST DO IT!

Det Kongelige Teater

En forestilling om outsourcing som gjorde nøjagtig som outsourcing guru Nike siger: Just Do It! Resultatet var forestillingen Come on, Bangladesh, just do it!
Opført på Det Kongelige Teater tog forestillingen teatret mest spillede stykke, guldalderromancen “Elverhøj”, og outsourcede det til Bangladesh.

Vi tog til Bangladesh, hyrede 5 skuespillere, lærte dem det nødvendige dansk i løbet af 6 uger, fløj dem til København og lod dem opføre “Elverhøj” på Det Kongelige.

Forestillingen var dels romance, dels dokumentar over processen med at outsource forestillingen, dels interaktion med publikum, som, i form af drinks, pizza og branding, fik overskuddet, der kom af at benytte meget billige skuespillere.

Frem for at skabe klassisk velfremført teater var pointen med denne forestilling at bringe  publikum og de arbejdere, der producerer deres forbrugsvarer, sammen i teatret. Just Do It!- tilgangen gav os mulighed for at skabe politisk teater, der var nysgerrigt og menneskeligt frem for politiske slogans

Performere Shamima Shawket Lovely, Shahnazzarin Sattar Reetu, Tomiz Din Mohammed Akbar R, Mohammad Abdul Wadud Shatabdi, Azad Abdul Kalam Pavel, Ellen Nyman, Thomas Corneliussen, Henrik Jandorf
Koncept Jeppe Kristensen og Tue Biering
Tekst Jeppe Kristensen
Instruktion Tue Biering
Scenografi Nicolaj Spangaa
Lysdesign Ulrik Gad
Lyddesign Sebastian Lund
Produktionsleder Eva Præstiin
Foto Per Morten Abrahamsen

Produceret af Det Kongelige Teater.

Videodokumentationer af vores projekter er tilgængelige for research, presse og samarbejdspartnere. Kontakt: mail@fixogfxoy.com.