Ungdom modtog en Reumert for Årets Særforestilling 2015.
Ungdom er en forestilling om den frygteligste og mest fantastiske tid i livet. En forestilling om dér, hvor de store eksistentielle spørgsmål presser sig på, og ens identitet begynder at tage form. Det handler om kærlighed, usikkerhed, ambition, angst, sociale relationer og livsvalg, når publikum møder 30 virkelige unge.
Teatret Republiques scenerum er bygget om til en teltlejr med sand og skovsø, og publikum bliver indlogeret i et telt hver med et ungt menneske. Sammen gennemlever de et “teaterdøgn”, hvor alt kan ske, og ungdommen sættes på spidsen.
Forestillingen spillede den 21. februar – 13. marts 2015 på Teater Republique i København.
“Man blev ungt og kærligt nusset hele vejen igennem forestillingen, uanset fest eller tristesse. Varmen var massiv, ligesom nærværet, fortællingerne og modet til at dele ud. … Smukt arbejde!” Weekendavisen
★★★★★
»Ungdom« bliver en rørende oplevelse, der lever længe i den tilskuer, der tør lukke op for sin egen tilsandede hukommelse. Berlingske
★★★★★
“Det er totalteater, når det er bedst – og når det rammer mest plet!” Ungt Teaterblod
★★★★★★
“Men så får man også en stor smuk gave, som Republique, instruktørerne Tue Biering og Jeppe Kristensen samt ikke mindst de medvirkende fortjener stor tak for.” CPHCulture
Medvirkende Astrid Haugesen, Ava Bratejka Lindberg, Baldrian Sector, Celeste Emilie Auken, Christiane Kjærgaard Ibsen, Christina Nielsen, Clara Fasting Prebensen, Ditte Krøll Paavig, Emilie Gjaldbæk-Sverdrup, Emilie Munkholm Hjort, Freja Sofie Jørgensen, Frida Marie Rosendahl, Gabrielle Kicaite, Goktug Kamas, Ida Bjørn Jensen, Jakob Højeng-Swensson, Joanna Kastrup, Jonas Mering Slotorub, Julius Gotthardt Møller, Karla Haugesen, Karla Wald, Katinka Hurvig Møller, Krista Marianne Milman, Line Villemann, Linea Caroline Due, Ludvig Brostrup, Maia Bojsen Thyme, Malik Persson, Marius Henius Dreijer, Max Levin Kugler, Natasha Bach, Nina Terese Rask, Nora Aase Riechert Evald, Regitze Waterstradt, Sebastian Mats, Simone Skronski, Sofie Højsted Sørensen, Sofie Lund, Sofiiee Chili Zandra Larsen, Sophie Elina Hahn, Sophie Rosendal Stær, Victoria Magdalena Christensen, Zeynep Salci
Koncept & iscenesættelse Tue Biering og Jeppe Kristensen
Produktionsassistent Emilie Bendix
Instruktørassistenter Christine Juhl Sørensen og Kristoffer Lundberg
Scenografi Johan Kølkjær
Lysdesign Michael Breiner
Lyddesign Jes Brander Theede
Foto Per Morten Abrahamsen
Produktion Teater Republique
Backstage
På billederne ses:
Uddrag fra den daglige drejebog – alle de medvirkende mødtes i sandet til en fællesbrief før forestillingen
+
Uddrag fra Katinkas scrapbog. Bogen indeholder både beskeder fra resten af holdet (som ligeledes fik personlige bøger), billeder fra forløbet, manuskriptudpluk, prøvenoter, oversigt over scenografien samt sangtekster på bon-papir. Sidstnævnte indgik kun i Katinkas personlige forløb, og før hver forestilling hang hun sedlerne op på indersiden af sit telt
+
Prøveforløb, socialt samvær (både fysisk og online), fester, casting, Reumert mm.
+
Uddrag fra den daglige drejebog og andre dokumenter; produktionsplan og prøvenotater