My Deer Hunter

EN GRUPPE VETERANERS KAMP FOR AT VENDE TILBAGE TIL LIVET

Årets Forestilling, Reumert 2021

Deres liv er forandret. De har PTSD. Alle har de været udsat for oplevelser, der har forandret dem og deres liv for altid.

Fire krigsveteraner kæmper deres helt egen kamp for at vende tilbage til samfundet igen. En kamp, hvor de udfordrer deres PTSD, deres skam og manglende selvtillid på den mest ultimative og udstillende måde.

Med den filmiske klassiker Deer Hunter som guide lader fix+foxy fire krigsveteraner møde sig selv og dem, de var engang. Her vender de tilbage til de livsforandrende øjeblikke, de har gennemlevet, i forsøget på at genskabe deres liv. Det liv de havde, før det blev knust.

MY DEER HUNTER er produceret i samarbejde med Betty Nansen Teatret og støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Kirkens Korshær Genbrug & Logistikcenter.

Forestillingen spillede første gang 31.10.2020 – 05.12.2020 på Betty Nansen Teatret (Siloen) i København.

Turnéer:
Teater V, Valby, 08.09.2021 – 12.09.2021
Teater Nordkraft, Aalborg, 17.09.2021
Teater Katapult, Aarhus, 12.10.2021 – 13.10.2021
Teater Momentum, Odense, 21.10.2021 – 23.10.2021

Tak til Stenholm Hjortevildt, Dorthe Schmidt Schou, Marie Rosendahl Chemnitz, Mette Nielsen, Michael Molin, Mads Walbom, FX TEAM, Udlånsbanken, Kathrine Fremming, Nørrebro Teater, Aalborg Teater, Omnivox og alle på Betty Nansen Teatret.

Anmeldelser

My Deer Hunter er et medmenneskeligt mesterværk!”
Den 4. Væg

★★★★★
“Tue Bierings My Deer Hunter er sublimt borgerteater.”
Jyllands-Posten

★★★★★
My Deer Hunter er ikke offergørelse og omklamrende sentimentalitet, men måske det mest uforstilte, værdige og vigtige teater i år.”
Kristeligt Dagblad

“Jeg er overbevist om, at disse fire performere er med til at bevæge os tilskuere til at forstå mere om krigens pris.”
Information

🖤🖤🖤🖤🖤
“Ligeså livsbekræftende det er, at de fire i fællesskab har fundet styrken til at stå frem med deres historier, ligeså forløsende er det for os andre at få lov til at blive en del af den.”
Politiken

★★★★★★
“Ingen kan forlade teatret uden at være stærkt berørt.”
POV International

★★★★★★
“Fix&Foxy genopfinder doku-dramaet til en fuldstændig eksistentielt rørende, dybt relevant og æstetisk gennemført fortælling, hvor fire mennesker nøgent inviterer os med i den sorte afgrund.”
Iscene

★★★★★★
My Deer Hunter er et hamrende barsk socialrealistisk doku-drama.”
Ungt Teaterblod

★★★★★★
“Fix & Foxys socialrealistiske My Deer Hunter er fremragende, fremsynet og bevidst om sit ansvar.”
Sceneblog

Medvirkende Jonas Hjorth Andersen, Nicolai Stokholm Sondrup-Otsen, Palle Würtz og Sara la Cour
Instruktør Tue Biering
Scenograf Ida Grarup
Lys og videodesign Andreas Buhl
Lyddesign
 Daniel Fogh 
Musikalsk arrangør Louise Alenius
Dramaturg Tanja Diers
Medvirkendekonsulent Sascha Kempinski
Forestillingsleder, prøveperiode Alice Sjurkalina
Forestillingsleder, spilleperiode Anna-Sophia Noerbel
Rekvisitør Josefine Else Larsen
Kostumier 
Camilla Lind
Bygger Rasmus Nordal
Bygger 
Magnus Poulsen
Presseansvarlig Rosa Dehn Callesen
Plakatfotograf Catrine Zorn
Forestillingsfotograf og video Søren Meisner
Lydkoncept Asger Kudahl og Daniel Fogh
Lystekniker Malte Hauge
Instruktørassistent Kasper Bisgaard Laursen
Scenografassistent Emma Grarup

Backstage

Produktionen af MY DEER HUNTER var en af dem, der blev hårdt ramt af coronapandemien. Vi måtte forsinke, nedlægge og udskyde processen i flere omgange, men til sidst stod der en færdig forestilling på Betty Nansen Teatrets anneksscene, Edison.
På scenen stod fire mennesker. Jonas, Nicolai, Palle og (Sara) la Cour; fire eks-veteraner.
Et prøveforløb med fire medvirkende, der alle led af PTSD, måtte nødvendigvis kræve nogle andre og flere ressourcer end et almindeligt forløb med skuespillere.
Fix+foxy arbejder ofte med mennesker, der ikke er skuespillere og repræsenterer sig selv; se bl.a. MOD ALLE ODDS, PRETTY WOMAN A/S, VI DE 1% og FRIENDSDEN MED ASYLANSØGERNE. I hver proces bliver der taget højde for, hvad de medvirkende har behov for, og i denne produktion var der behov for at have en psykolog til stede under prøverne.

Her kan du høre et interview med en af de medvirkende, Jonas Hjort, som er lavet af Den 4. Væg: Lyt med HER.

Et ekstraordinært projekt blev til en ekstraordinær forestilling, som vandt årets Reumert for Årets Forestilling i 2021.
Juryen udtalte:
“Traumerne dukkede op som snigskytter i det evige feltkøkken hos fire PTSD-ramte soldaterveteraner. I deres flossede nerver blev lyden af en smadret tallerken til granatnedslag. Her fik stanken af brændt kød og synet af soldaternes selvmordsblikke virkeligheden trukket ind på scenen, så vi gøs over mødet med de levende døde. Grumt og uafrysteligt teater.”

En af dem, der blev ramt i mødet med forestillingen, var filminstruktør Jonas Poher Rasmussen. Her kan du høre ham tale med Tue Biering i DRs podcast “Ramt af kunst”: Lyt med HER

På billederne ses:

Billede 1 – 4:
Fotos fra prøveforløbet, henholdsvis på Betty Nansens prøvescene og på Edison

+

Billede 5 – 6:
Uddrag fra listen over klargøring/oprydning ifbm. afvikling af forestillingen

+

Billede 7 – 9:
Modtagelsen af Årets Reumert i 2021

+

Billede 10:
Bag om photo-shootet til plakaten