Mod Alle Odds

Billetter

MOD ALLE ODDS vandt en Reumert i 2019 for Årets Performance. Forestillingen er i 2023 blevet produceret i en ny udgave i samarbejde med Teater Nordkraft, som gennem mange måneder har arbejdet på skoler med børn fra hele Aalborg.

“Jeg bliver kun 42. Jeg dør i 2046, hvor jeg omkommer i et færdselsuheld. Jeg anklager ingen for, at forholdene bliver, som de bliver. Vi kommer til at tilpasse os og opleve forfærdelige og skønne ting, I slet ikke kan drømme om.”

I Danmark har vi en forestilling om, at vi grundlæggende har lige muligheder uanset vores baggrund. Men statistikken viser noget andet. Næsten 40 procent af børnene fra underklassen har ingen uddannelse som 26-årige. Og jo højere socialklasse man er opvokset i, desto højere karakterer opnår man i folkeskolen. Kan vi overhovedet påvirke vores børns fremtid, eller er deres skæbne allerede bestemt af, hvem de bliver født af, og hvor og hvordan de vokser op?

I MOD ALLE ODDS går 22 børn på scenen og fremskriver de tal og fakta, som ifølge statistikken vil være definerende for deres liv.

MOD ALLE ODDS er baseret på en omfangsrig research i samarbejde med Danmarks Statistik, SFI, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Center for Fremtidsforskning.

Produktion og workshops i Aalborg er støttet af Lauritzen Fonden, Aalborg Kommunes kulturudviklingspulje, Lemvigh-Müller Fonden og Spar Nord Fonden

Forestillingen er oprindeligt produceret i samarbejde med Betty Nansen Teatret støttet af Statens Kunstfond og Wilhelm Hansen Fonden.

Forestillingen spillede første gang 19.01.2019 – 02.02.2019 på Betty Nansen Teatret i København.
Forestillingen blev nyproduceret i Aalborg og spillede 21.11.2023 – 16.12.2023 på Teater Nordkraft.

MOD ALLE ODDS er del af et fortløbende samarbejde mellem Teater Nordkraft og fix+foxy. Teater Nordkraft stiller kunstnerisk nysgerrighed og stærk faglighed til rådighed for at udfolde både eksisterende og nye fix+foxy-produktioner i Aalborg. For fix+foxy er samarbejdet en unik mulighed for videreudvikling af eksisterende forestillinger og samtidig er Teater Nordkraft en inspirerende samtale- og samarbejdspartner omkring kompagniets videre kunstneriske udvikling.

★★★★★
”Forestillingen er derfor mindst lige så relevant i dag, som den var ved førstepremieren i 2019” Ungt Teaterblod

★★★★★
”Måske er det her den vigtigste forestilling på de nordjyske teatre i denne sæson. Det er fremtiden, der er på spil. Intet er vigtigere.” Nordjyske

★★★★★
“Det er bare en allerhelvedes stærk og effektiv konstellation.” Politiken

★★★★
“MOD ALLE ODDS er tankevækkende teater, der ikke kun gør dig klogere på virkeligheden men også på dig selv.” Scenekanten

★★★★★
“Stærk teateroplevelse” Berlingske

★★★★★★
“Børnene i Mod alle odds er ægte. Selv om det er andre, der har skrevet deres replikker og udvalgt statistikken, de præsenterer. Derfor går de ind under huden.” POV International

★★★★★
“Fix&Foxy har endnu engang begået et stærkt og tankevækkende stykke dokumentarisk teater af sin helt egen genre.” Magasinet KBH

★★★★★
“Mod alle odds er derfor stærkt og virkelighedsnært teater, der åbner vores øjne for, hvordan virkeligheden er – nu og senere.” Ungt Teaterblod

★★★★★★
“Man sidder tilbage med hjertet i halsen, en tåre på kinden og en knugen i maven over de mange skæbner, vi på blot én time er blevet præsenteret for.” Kulturtid

★★★★★
“Så selv om de mange oplysninger virker uhyggelige – i særdeleshed når de kommer fra børn, så forlader vi alligevel Betty Nansen Teatret sært opløfte af ung ukuelighed.” CPHCulture

“…et af de bedste bud på, hvordan man kan lave teater, der er engageret og engagerende.” Information

“MOD ALLE ODDS bliver et lille sårbart værk, der for altid har udvisket tankerne om statistik som søvnsdyssende matematiktimer og lugten af skolekridt, og erstattet dem med stik i hjertet og håb for fremtiden.” Den 4 væg

“…at se børn blive stemplet som “underklasse” med et stort papskilt er alligevel grænseoverskridende” Netavisen Pio

Medvirkende (Teater Nordkraft, 2023) Lærke Leding Vendelbjerg, Freja Vestergaard, Elias Mark Østergaard, Golshifteh Peyrovi, Rebecca Heiberg Noe, My Danoroa Ingemann Molden, Lisa Grønkjær, Luka Marie Weinreich Vilks, Storm Jens Uldahl Buus, Ellen Sonne Hardenberg, Theresa Christiansen, Emmelie Søndergård Høj Hansen, Louisa Spliid Bjerring, Victoria Edel Neve Enggård, Malthe Alexander Jensen, Maja Bruun Nørgaard, Rima Mulugeta Zaid, Jasmina Damgaard, Merhawi Tedros, Freya Helene Thomsen, Kisanet, Sofia F. Wilhelmsen, Alaa Haj Rashid
Medvirkende (Betty Nansen Teatret, 2019) Anna Olympia Bøss, Artianne Olivia Søgaard Andersen, Asta Bundgaard Wanscher, Conrad Bengtsson, David Prammann Schrøder, Emma Skov Dahl Christiansen, Falke Lindegaard Hvidtfeldt, Felix Worsøe Alegre, Frederikke Holm Bergendorff, Ida Møller, Isak William Bjerregaard, Jaafar Machal, Kajsa Krogh Larsen, Luka Gry Selander, Michael Basse Theobald, Molly Grand, Nicholai Kristensen, Ronja Emilie Clemens Tillebeck, Samir Abdi Elmi, Thea Hagelskjær Godskesen, Ursula Outzen, Zeraphina Corrie Bendtsen
Koncept og instruktion Tue Biering
Scenografi & kostumedesign Karin Gille
Koreografi, casting & med-instruktion Freja Rault-Lykkeberg
Med-instruktion (2023) Katinka Hurvig Møller
Dramapædagog, Teater Nordkraft (2023) Tine Pejstrup
Forestillingsleder, Teater Nordkraft (2023) Birgitte Bisgaard Nielsen
Produktionsleder, Teater Nordkraft (2023) Mikkel Ove
Lyddesign Janus Jensen
Lysdesign Malte Hauge
Tonemester, Teater Nordkraft (2023) Jonas Hvid Brimer
Lystekniker, Teater Nordkraft (2023) Mads Eckert Hermansen
Casting, koordinering & narrativ konsulent (2019) Nanna Bøndergaard Buttens
Dramaturg Tanja Diers
Instruktørassistent (2019) Katinka Hurvig Møller
Research Kristoffer Lundberg, Freja Rault-Lykkeberg, Astrid Louise Rasmussen, Tanja Diers, Katinka Hurvig Møller, Amanda Højbjerg Jacobsen og Tue Biering
Redaktion Tanja Diers, Katinka Hurvig Møller og Tue Biering
Produktionsleder (2019) Sigurd Damgaard
Rekvisitør Therese Jensen
Forestillingsleder (2019) Pernille Kabell
Skrædder Camilla Lind
PR & presseansvarlig (2019) Anne Bennike
Kommunikationsmedarbejder (2019) Katrine Haugaard
Assistent (2019) Maj Liv Holen
Producent (2019) Karoline Holm Michelsen
Forestillingsfoto & video Søren Meisner

Backstage

Billede 1, 2:
Prøveforløbet på Betty Nansen Teatret; både i prøvesalen og på den store scene, hvor forestillingen spillede.

+

Billede 3, 4, 5, 6:
Reumert 2019; forestillingen vandt for “Årets Performance”. Alle børnene kom op på scenen, hvor prisen blev modtaget af Jaafar Machal og Thea Hagelskjær Godskesen. Forestillingsleder Pernille Kabell, instruktørassistent Katinka Hurvig Møller og instruktør Tue Biering løfter trofæet senere på aftenen.

+

Billede 7:
Koreograf, co-instruktør og caster Freja Rault Lykkeberg giver instrukser under prøverne på den nye opsætning af MOD ALLE ODDS på Teater Nordkraft, 2023.

+

Billede 8:
Forestillingsleder Birgitte Nielsen giver instrukser under prøverne på den nye opsætning af MOD ALLE ODDS på Teater Nordkraft, 2023.

+

Billede 9:
Kunstnerisk leder af Teater Nordkraft, Minna Johannesson, leger ‘voksen ekspert’ på scenen under prøverne på den nye opsætning af MOD ALLE ODDS på Teater Nordkraft, 2023.

+

Billede 10:
Co-instruktør Katinka Hurvig Møller giver den gas på multitasking under prøverne på den nye opsætning af MOD ALLE ODDS på Teater Nordkraft, 2023.

+

Billede 11:
fix+foxy holdet holder evaluering november 2023.