Handelsbetingelser shop

GENERELLE OPLYSNINGER
Ved køb af varer via www.fixfoxy.com accepterer du vores handelsbetingelser. Læs venligst disse betingelser grundigt, før du benytter dig af fix+foxys webshop.

fix+foxy
CVR: 35494154
Arkonagade 23, kld.
1726 København V
info@fixfoxy.com

BETALING
Betaling sker mod fremsendt faktura og ved kontooverførsel.

LEVERING
fix+foxy sørger for levering med PostNord eller anden relevant distributør. Forvent 3 ugers leveringstid. Rettidig levering forudsætter, at distributør overholder sine annoncerede frister. fix+foxy kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos distributør. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender fix+foxy naturligvis en ny leverance uden beregning.

REKLAMATIONSRET
fix+foxy yder to års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles fix+foxy inden for rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder fix+foxy returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

REKLAMATION OG VARERETURNERING
Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:
fix+foxy
CVR: 35494154
Arkonagade 23, kld.
1726 København V
info@fixfoxy.com
Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

REFUSION
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer, som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og fix+foxy har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. e-mail eller anden traditionel korrespondanceform.

FORTRYDELSESRET
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde, som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto inden for to uger. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet, og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen.
Meddelelsen skal gives pr. mail på mail@fixfoxy.com. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.