BILLETTER
Vi bruger livet på at lære os selv at kende. Men hvad hvis nogen – eller noget – kender os bedre, end vi kender os selv?
På scenen står en skuespiller og påstår, at han kender publikum: “I de 30 minutter, det tog jer at komme ind og sætte jer, har jeg fundet ud af, hvor mange af jer, der er i et parforhold. Jeg ved også, at mange af jer har googlet opskrifter i denne uge, og at mindst 40 % har søgt efter rejser for nylig.”
Hvordan? I løbet af hverdagen efterlader vi spor – data, som vi frivilligt deler, når vi handler og søger på nettet eller bruger sociale medier. Vores digitale spor fortæller mere om os, end vi selv forstår.
Som forestillingen udvikler sig, opdager du, at dine handlinger er så forudsigelige, at skuespilleren på scenen kan forudse dine handlinger før dig selv. Og måske skal du lytte, når han fortæller, hvad du bør gøre? For hvad nu, hvis han kender dig bedre, end du kender dig selv?
AI know you er en co-produktion mellem fix+foxy og Odense Teater. Forestillingen er støttet af Knud Højgaards Fond, Spar Nord Fonden, William Demant Fonden, Bikubenfonden og Statens Kunstfond.
Spilleperiode: 27. nov. 2025 -17. jan. 2026 på Odense Teater















ANMELDELSER OG OMTALE
★★★★★☆
”AI Know You er vist det, man på nydansk ville kalde et mind fuck. Min ledsager og jeg ser vantro på hinanden og aner ikke, hvad der lige er overgået os. Jeg mindes ikke at have været så meget i tvivl om, hvordan jeg skulle bedømme en forestilling. På vej hjem i toget træffer jeg den beslutning, at jeg ikke vil give forestillingen tre eller fire stjerner, for det er ikke en forestilling i midterfeltet. Så er den til to stjerner? Er den til fem? Jeg aner det virkelig ikke.”
ISCENE.DK
★★★★★☆
”Kristoffer Helmuth siger farvel med en kraftpræstation. Han hopper ind og ud af roller, som vi – tilsyneladende – får lov at påvirke via afstemning på vores telefoner. Han har vores fulde opmærksomhed.”
FYENS STIFTSTIDENDE
★★★★☆☆
“Den er tankevækkende, underholdende og vigtig for resten af dit liv, så det er vigtigt at se den.”
KJERTEMINDE AVIS
★★★★☆☆
“Det er modigt, det er tankevækkende, og det er indimellem også virkelig ubehageligt. Men det er også kunst, der tør noget.”
MIGOGODENSE.DK
♥♥♡♡♡♡
“Det er et imponerende bud på årets værste ordspil”
POLITIKEN
”Publikum er både materiale og medskaber i “AI know you” på Odense Teater. En forestilling, der sitrer i spændingsfeltet mellem lysten til at lege og frygten for at blive set.”
MAGASINET K10
“Dagens publikum er dagens datasæt”. Og det er netop personlige data, der er med til at forme, hvad der udfolder sig på scenen. For hvad kan den kunstige intelligens egentlig fortælle om os? Tilsyneladende meget mere end vi selv forstår.”
Tue Biering i TV Avisen på DR1
MEDVIRKENDE
Kristoffer Helmuth
PRODUKTION
Instruktør: Tue Biering
Scenograf: Nicolaj Spangaa
Lysdesigner: Mathilde Hyttel
Lyddesigner: Erik Christoffersen
Udviklingsansvarlig producent fix+foxy: Amanda Tilia Hamelle
AI Kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm og hendes art-tech studio ARTificial Mind: Emil Norsker, Mathias Warnich, Hans Hermansen, Asbjørn Olling & Jannie Haagemann
Dokumentation: Emilia Therese
Backstage
Procesbilleder fra forberedelserne på forestillingen frem mod premieren.












