Verdens bedste forestilling

Femten skuespillere kæmper sig frem i et grandiost forsøg på at lave netop verdens bedste forestilling med alt, hvad en sådan må indebære. Fra verdens bedste begyndelse til verdens mest rørende slutning, fra fødsel til død, fra ekstreme banaliteter til storslåede højdepunkter.

Verdens bedste forestilling er en sammenfletning af tableauer, musik, skæve historier og stunts, der på sin egen akavede og ironiske facon bliver et spejl på vores liv og vores forsøg på at få det hele med, på den helt rigtige måde, inden det er for sent.

Forestillingen er udviklet sammen med de 15 skuespillere, som stod på scenen.

Mission: ikke at lave en afgangsforestilling, ikke at lave en handicapforestilling, men en rigtig en af slagsen, verdens bedste for den sags skyld.

Forestillingen er produceret af Glad Teater.

Verdens bedste forestilling spillede den 18. – 25. juni 2011 på Edison Scenen på Betty Nansen Teatret.

★★★★
“Der er råstyrke i afgangsforestillingen fra det første hold uddannede skuespillere med funktionsnedsættelse.” Politiken

“Glad Teater har iscenesat et hæmningsløst og morsomt teaterstykke, som flår publikum rundt i brudstykker af et liv, som kunne være dit eller mit.” Handicapportalen.dk

Medvirkende Amalie Kliim-Due, Anna Ersbøll Berg Poulsen, Anna Sophie Lübeck, Berit Aagaard Sørensen, Bo Hårdell, Carole Cuisine, Gertrud Magnusson, Kristine Olsen, Mai Vorreiter Jepsen, Ragna Huse, Rune von Würden, Sanjin Fischer, Sara Johansen, Siri Friis Vikeså, Troels Holstein Madsen
Instruktion Tue Biering
Manuskript Jeppe Kristensen, Tue Biering og Marie Rosendahl Chemnitz i samarbejde med spillerne
Scenografi og kostumer Marie Rosendahl Chemnitz
Assistent instruktion og manuskript Trine Lavgesen
Assistent scenografi og kostume Franciska Johansen
Lyddesign Thomas Matyjasik
Forestillingsleder Mai Ji
Produktionsleder Loa Haslund Larsen

 

Backstage

Forestillingen blev skabt i samarbejde med Glad Teater, som du kan læse mere om lige HER.
Glad Teater blev stiftet i 2006 som et sted, hvor folk med funktionsnedsættelse kunne udfolde sig med professionel scenekunst. Verdens bedste forestilling var med det allerførste afgangshold af nyuddannede skuespillere med funktionsnedsættelse.
Du kan se traileren til Verdens bedste forestilling ved at klikke lige HER.

På billederne ses:
Holdets egne fotos fra prøverne

+
Pressemeddelelsen fra Glad Teater