GULDFEBER
frit efter Charles Chaplin

NYAVENY_, 2010

Hvem var de, de små mennesker der ravede rundt i Alaskas ødemark på jagt efter guld dengang i 20erne? Inden du kommer med for mange bud på billedet af guldgraveren som en håbefuldt kæmpende optimist med en drøm at varme sig ved, så lad os afsløre: de var for hovedparten turister, der var kommet for at få sig et godt grin over de andre guldgravere.

Når en forhåbningsfuld, fattig stakkel havde kæmpet sig ud i den fjerneste afkrog for at lede efter guldstøvet, sad der i forvejen et par turister og morede sig over ham som over en abe i et bur.

Det ville vi også prøve: at grine alt hvad vi kunne ad andres drømme! Kan man tillade sig det? Og er det til grin at drømme hvis det er usandsynligt at drømmen overhovedet kan gå i opfyldelse?

GULDFEBER havde en spastisk, ordblind, muslimsk andengenerationsindvandrer i hovedrollen som vagabonden, der tusser omkring i Klondykes bjerge og mod alle odds ender med guldet og pigen.

Filmen var en hjerteskærende komedie; eller et drama der klovner sig frem mod sin lattervækkende afslutning.

Forestillingen derimod var et overgreb. Vi havde en vagabond med spastiske lammelser. Og ham lod vi gennemleve en historie om en mand, der får det hele til sidst.

Ingen kan vide, om Amir Becirovic opnår hvad han drømmer om. Men i forestillingens halvanden time viftede vi ham om næsen med den store lykkelige slutning, og tog ham igennem alle historiens strabadser. Vi tæskede ham, nedkølede ham, satte ild til ham og tvang ham til at spise en sko.

GULDFEBER handlede om vores lyst til gode historier, og om, hvor meget vi har brug for (andres) dårlige udgangspunkt for at få den helt rigtige slutning. Som andre af vores forestillinger var denne skabt over vores fascination af Hollywoods evne til at være medrivende og og nedladene over for virkeligheden på én og samme gang.

Det var en aften, der levede af at være underholdende og dybt uetisk på samme tid.


 

Medvirkende:
Amir Becirovic,
Sigrid Kandal Husjord,
Daniel Norback,
Søren Poppel

Instruktion og manuskript:
Tue Biering og Jeppe Kristensen

Scenografi:
Sigurður Óli Pálmason

Lysdesign:
Raphael Solholm

Lyddesign:
Emil Bøll

Grafik/foto:
Søren Meisner

Sted: 
NYAVENY, Åben Scene, Frederiksberg Allé 102, 1802 Frederiksberg C  

Spilleperiode:
6. – 27. november 2010 –
man – fre kl. 20 / Lør kl. 17